Få og små huller fra billeder, hylder og gardiner regnes som udgangspunkt for almindelig brug af en bolig. Mange eller store huller kan være misligholdelse, som lejeren betaler for, og har lejeren den indvendige vedligeholdelse, kan spartling og maling indgå i istandsættelsen.
Uenig med din udlejer? Se gratis, hvordan lignende sager er afgjort, og få et udkast til din klage for 498 kr.
Hvad siger reglerne?
Lejeloven nævner ikke huller i væggen direkte. Spørgsmålet afgøres ud fra de almindelige regler om aflevering, vedligeholdelse og misligholdelse.
Almindelig brug eller misligholdelse
Lejeren skal aflevere lejligheden i samme stand som ved overtagelsen, bortset fra slid og ælde, der ikke er omfattet af lejerens vedligeholdelsespligt (§ 187, stk. 1). At hænge billeder, hylder og gardiner op er en del af at bo i en lejlighed. Få og almindelige huller er derfor som udgangspunkt en følge af sædvanlig brug.
Lejeren skal dog behandle lejligheden forsvarligt og er erstatningsansvarlig for skader, der skyldes uforsvarlig adfærd (§ 149). Usædvanligt mange huller, store huller fra fx tv-beslag, huller i fliser eller huller, der er lavet i strid med et forbud i kontrakten, kan derfor være misligholdelse. Misligholdelse betaler lejeren for, uanset hvem der har vedligeholdelsespligten.
Betydningen af vedligeholdelsespligten
Den indvendige vedligeholdelse omfatter hvidtning, maling, tapetsering og behandling af gulve (§ 111, stk. 2). Har lejeren overtaget den efter kontrakten (§ 115), kan spartling af huller og maling af væggen indgå i den istandsættelse, lejeren betaler for. Har udlejeren den indvendige vedligeholdelse (§ 112), betaler lejeren kun for huller, der går ud over almindelig brug.
Huller i fliser, vinyl og køkkenelementer
Nogle lejekontrakter og husordener forbyder at bore i fliser, vinylbelægning eller køkkenelementer, fordi skaderne er svære at udbedre. Er der boret i strid med et sådant forbud, kan udbedringen blive dyr, fx hvis en flise skal skiftes, eller vådrumssikringen skal genoprettes. Den slags krav vurderer nævnet som skader og ikke som almindelig vedligeholdelse.
Selv at lappe hullerne
Mange lejere spartler og pletmaler selv inden fraflytningen. Det kan nedbringe udgiften, men arbejdet skal være udført ordentligt. Pletmaling, der giver synlige farveforskelle, kan betyde, at hele væggen skal males. Tjek også kontrakten. Nogle kontrakter forbyder, at lejeren selv reparerer huller, eller kræver, at det sker på en bestemt måde.
Tjekpunkter, hvis flytteopgørelsen indeholder huller:
- Står hullerne i fraflytningsrapporten med angivelse af rum og omfang?
- Viser billederne, hvor mange og hvor store hullerne er?
- Stod der huller eller mærker i indflytningsrapporten eller i lejerens mangelliste?
- Hvem har den indvendige vedligeholdelse efter kontrakten?
Hvad lægger nævnet vægt på?
I de afgørelser, Borgerhjælpen har gennemgået, vurderer nævnet antal, størrelse og placering af hullerne ud fra billeder fra flyttesynet. Flere fraflytningsrapporter har en forklaring af, at stand “god” kan rumme få små huller, svag farveforskel og enkelte ridser. Den slags beskrivelser bruger nævnet som målestok. Nævnet lægger også vægt på, om kravet står i rapporten, og om prisen svarer til arbejdet.
I en sag fra 2026 havde fraflytningsrapporten en ordforklaring, hvor få små huller var forenelige med en væg i god stand. Lejligheden var ny ved indflytningen, og selv om væggene ved fraflytningen var vurderet som i god stand, fandt nævnet ud fra forklaringen og fotos, at lejeren skulle betale for istandsættelsen. Udlejeren fik medhold.
I en sag fra 2025 hæftede lejeren efter kontrakten ikke for almindeligt slid og ælde. Ankenævnet i København bemærkede, at mange huller i vægge ikke kan betegnes som misligholdelse, og nedsatte udlejerens samlede krav, så lejeren kun betalte for det arbejde, udlejeren havde dokumenteret behov for.
I en sag fra 2023 havde udlejeren rejst kravene i en e-mail med billeder inden for fristen. Ankenævnet i København satte kravene ned til en mindre sum for konkrete småting, fx demontering af et rullegardin og udbedring af skruehuller. Et hul i muren skulle lejeren ikke betale for, fordi det var dokumenteret, at det var der ved indflytningen.
I en sag fra 2026 viste udlejerens billeder tydelige nuanceforskelle på væggene, som tydede på, at lejerne havde pletmalet ved fraflytningen. Lejligheden var overtaget nymalet, og lejerne havde vedligeholdelsespligten, så nævnet godkendte udlejerens krav om maling.
Hvad viser afgørelserne?
Borgerhjælpens database rummer omkring 390 offentliggjorte afgørelser fra huslejenævnene og ankenævnet i København om huller i vægge ved fraflytning. De fleste er fra 2020 eller senere. Antallet bygger på en søgning i afgørelsernes tekst og er derfor et skøn, ikke en præcis optælling.
Huller er sjældent det eneste punkt i en flytteopgørelse. De hænger typisk sammen med et krav om maling. Udfaldet afhænger mest af antallet og størrelsen af hullerne, af vedligeholdelsespligten efter kontrakten og af kvaliteten af billederne fra synet.
Frister og klagevej
Krav om udbedring af huller skal stå i fraflytningsrapporten og gøres gældende senest 2 uger efter flyttesynet eller, for udlejere med kun én bolig, efter fraflytningsdagen (§ 187, stk. 2).
Sådan kommer sagen for huslejenævnet
Huslejenævnet i den kommune, hvor lejligheden ligger, behandler uenigheder om istandsættelse ved fraflytning og om depositum (lejeloven §§ 63 og 190). Sagen skal indbringes skriftligt, og den nødvendige dokumentation skal vedlægges (lov om boligforhold § 82). Det koster 367 kr. at indbringe en sag i 2026, og beløbet reguleres hvert år. Får lejeren fuldt medhold, skal udlejeren betale et gebyr til nævnet, som i 2026 er 7.027 kr.
Københavns Kommune anbefaler, at man i en fraflytningssag skriver præcist, hvilke punkter i flytteopgørelsen uenigheden handler om, og oplyser datoen for nøgleafleveringen. Typiske bilag er:
- lejekontrakten
- indflytningsrapporten og en eventuel fejl- og mangelliste
- indkaldelsen til flyttesyn og fraflytningsrapporten
- flytteopgørelsen og eventuelle fakturaer eller tilbud
- billeder fra indflytning og fraflytning
Når nævnet har modtaget sagen, giver det senest 1 uge efter den anden part besked og normalt 2 uger til at svare (lov om boligforhold § 82, stk. 3). Nævnet bestemmer selv, hvilke undersøgelser der skal foretages, og kan kræve oplysninger fra parterne (§ 83). Nævnet kan afvise sager, som det ikke finder egnede til behandling i nævnet, fx fordi de kræver vidneforklaringer (§ 83, stk. 1). Så må uenigheden i stedet afgøres ved domstolene.
Hvis en part er uenig i nævnets afgørelse
Uden for Københavns Kommune kan både lejer og udlejer indbringe huslejenævnets afgørelse for boligretten senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt (lov om boligforhold § 88). I Københavns Kommune går sagen i stedet til Ankenævnet for Københavnske Huslejenævn, også inden for 4 uger (§ 89).
Tjek din sag gratis
Se lignende sager, og få et udkast til din klage
Beskriv kort din sag. Gratis ser du, hvordan lignende sager er afgjort. For 99 kr. kan du læse afgørelserne, og for 498 kr. får du også et udkast til din klage, som du selv kan tilpasse og sende.
Gratis · Tager få minutter · Intet login. Borgerhjælpen er et informationsværktøj og giver ikke juridisk rådgivning.
Læs også
- Gulvafslibning ved fraflytning: hvornår skal lejer betale?
- Rengøring ved fraflytning: hvornår kan udlejer kræve betaling?
- Flytteopgørelse for sent: skal du stadig betale?
Kilder
- Lejeloven § 111 (vedligeholdelsesbegreberne)
- Lejeloven § 112 (parternes vedligeholdelsespligt)
- Lejeloven § 115 (fravigelighed)
- Lejeloven § 149 (lejerens forsvarlige brug)
- Lejeloven § 187 (aflevering, flyttesyn og fraflytningsrapport)
- Lov om leje (lejeloven), lov nr. 341 af 22. marts 2022 med senere ændringer
- Lov om boligforhold, lov nr. 342 af 22. marts 2022 med senere ændringer, §§ 82, 88 og 89
- borger.dk: Beboerklagenævn og huslejenævn
- Københavns Kommune: Når lejer flytter ind eller flytter ud