En bygningssagkyndig skal registrere synlige skader og tegn på skader på gulve, men ikke almindelig slitage, normal knirken eller mindre skævheder i ældre huse. Klagenævnet lægger især vægt på skønsmandens vurdering af, om skaden kunne ses ved besigtigelsen, og om der var en nærliggende risiko for skade.
Overså tilstandsrapporten en skade? Se gratis, hvor mange lignende sager klagenævnet har afgjort.
Hvad siger reglerne?
Tilstandsrapporten er en del af huseftersynsordningen, som står i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom. Når sælgeren lader en beskikket bygningssagkyndig lave en tilstandsrapport og tilbyder køberen en ejerskifteforsikring, slipper sælgeren som udgangspunkt for ansvar for de skader, rapporten burde dække. Til gengæld kan den bygningssagkyndige blive erstatningsansvarlig, hvis rapporten er forkert.
Den bygningssagkyndige laver en visuel gennemgang af huset. Det betyder, at vedkommende ser på de bygningsdele, der er tilgængelige, og bruger enkle hjælpemidler som fugtmåler og lommelygte. Gulvet bliver ikke brudt op, og der bliver ikke boret i konstruktionen. Rapporten skal beskrive skader, tegn på skader og forhold, der giver nærliggende risiko for skader. Skaderne markeres med farvesymboler efter, hvor alvorlige de er.
Det skal normalt ikke stå i rapporten
Sikkerhedsstyrelsen har lavet en vejledning om, hvad der som udgangspunkt ikke skal registreres. For gulve nævner den blandt andet:
- almindelig knirken
- slid på tæpper, vinyl og lignende, så længe der ikke er huller
- bjælkelag, der giver sig, fordi bjælkerne sidder med stor afstand
- mindre gode samlinger og stød i gulvbrædder
- mindre skævheder og ujævnheder i ældre huse
- skjolder, hvor der ikke kan måles fugt
- trægulve i en kælder, der er tør
Vejledningen siger også, at der normalt ikke skal tages forbehold for undergulve under væg-til-væg-tæpper og andre gulvbelægninger. Undtagelsen er vigtig: Er der på den konkrete ejendom en aktuel skade eller en nærliggende risiko for skade, skal forholdet stadig med i rapporten.
Hvem kan holdes ansvarlig?
Overser den bygningssagkyndige en skade, som burde have været registreret, kan du som køber klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. Nævnet kan tilkende dig erstatning for udgiften til at udbedre skaden og kan samtidig give den bygningssagkyndige en sanktion. Erstatningen fra den bygningssagkyndige er ikke det samme som dækning fra ejerskifteforsikringen, men de to spor hænger sammen, fordi du ikke kan få den samme udgift dækket to gange.
Hvad lægger nævnet vægt på?
Nævnet afgør sagerne på skriftligt grundlag. I næsten alle sager om gulve bygger nævnet på en skønsmand, som besigtiger huset og vurderer, om skaden kunne ses, da tilstandsrapporten blev lavet. Nævnet skriver selv, at det almindeligvis lægger betydelig vægt på skønsmandens vurdering, mens erklæringer og billeder, som kun den ene part har fremskaffet, normalt vejer mindre.
Kunne skaden ses ved besigtigelsen?
Det afgørende er, hvordan gulvet så ud den dag, den bygningssagkyndige var i huset. En skade, der først er opstået efter overtagelsen, eller som var skjult under en gulvbelægning uden synlige tegn, fører normalt ikke til erstatning. Nævnet har i en sag fra 2026 bemærket, at en bygningssagkyndig ikke generelt kan forventes at flytte gardiner for at kontrollere overfladerne bag dem.
Er det en skade eller bare alder?
I en sag fra 2025 klagede en køber over, at trægulvet i stue og soveværelse havde åbne samlinger flere steder. Skønsmanden vurderede, at afstanden mellem brædderne var acceptabel for et gulv af den type og alder, og at rapporten beskrev forholdet korrekt. Nævnet fandt ikke, at den bygningssagkyndige havde begået fejl.
I en anden sag fra 2025 havde et ældre stuehus et skævt og ujævnt gulv i soveværelset. Skønsmanden konstaterede skævheden, men fandt ingen tegn på skade og ingen nærliggende risiko for skade. Det klagepunkt gav derfor ikke erstatning, selv om køberen fik erstatning for flere andre punkter i samme rapport.
Fugt, kælder og ejerskifteforsikring
I en sag fra 2026 handlede klagen blandt andet om et trægulv på strøer i et kælderrum i et hus fra 1914. Skønsmanden målte forhøjet fugt i kældervæggen og fandt trægulvet uden væsentlige skader. Nævnet lagde vægt på, at væggene var opfugtede allerede ved besigtigelsen, og fandt, at trægulvet i den fugtige kælder burde have været registreret som en risiko for skade. Ejerskifteforsikringen dækkede, og den bygningssagkyndige blev pålagt at betale et beløb svarende til køberens selvrisiko.
Små beløb og bygningsdele uden for eftersynet
I en større sag fra 2026 klagede en køber over 16 forhold, blandt andet løse terrassebrædder på en altan. Nævnet fandt, at nogle fejl var for små til at give erstatning, fordi udgiften lå under nævnets mindstegrænse. Et andet klagepunkt blev afvist, fordi forholdet var ændret, før skønsmanden kom. Den bygningssagkyndige skulle alligevel betale erstatning for andre punkter.
Hvad viser afgørelserne?
Borgerhjælpens database rummer omkring 1.050 offentliggjorte afgørelser fra Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, hvor gulve indgår. Heraf er 183 fra 2021 til 2026. Gulvet er ofte kun ét af flere klagepunkter i samme sag, så tallene siger noget om, hvor tit gulve er en del af klagen, ikke om at gulvet var hovedsagen.
Vi har gennemgået konklusionen i de 183 nyere afgørelser. I godt halvdelen af sagerne blev den bygningssagkyndige pålagt at betale erstatning for mindst ét klagepunkt, i godt en tredjedel fandt nævnet ikke grundlag for erstatning, og resten endte med afvisning, forlig eller andet. Tallene viser tidligere sager og siger ikke noget om udfaldet af en bestemt sag.
Mønsteret i afgørelserne er tydeligt: Klagepunkter om fugt, råd og skader, der var synlige ved besigtigelsen, giver oftere erstatning end klagepunkter om knirk, slid og mindre skævheder.
Frister og klagevej
Klagen går til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, som har sekretariat i Nævnenes Hus i Viborg. Det er køberen eller sælgeren af ejendommen, der kan klage, og klagen rettes mod den bygningssagkyndige, der har lavet tilstandsrapporten.
- Frist: Efter nævnets forretningsorden skal klagen være indgivet senest 5 år efter den aftalte overtagelsesdag og senest 6 år efter tilstandsrapportens dato. Fristen gælder ikke, hvis den bygningssagkyndige har givet en længere garanti eller har handlet svigagtigt eller groft uagtsomt.
- Gebyr: Klagegebyret er 275 kr. Du får det tilbage, hvis nævnet ikke behandler klagen, eller hvis du får helt eller delvist medhold.
- Syn og skøn: Nævnet sender normalt en skønsmand ud. Får du ikke medhold, kan du blive pålagt at betale en del af udgiften, højst 3.500 kr. inkl. moms. Får du medhold i et eller flere punkter, kan den bygningssagkyndige blive pålagt hele eller en del af udgiften.
- Bevar skaden: Nævnet afviser som udgangspunkt klagepunkter, hvor forholdet er udbedret eller ændret, før skønsmanden har set det. Tag gode billeder, og vent med at reparere, hvis det er muligt.
- Ejerskifteforsikring: Du behøver ikke vente på forsikringsselskabets afgørelse. En sag mod den bygningssagkyndige kan køre samtidig med en sag om ejerskifteforsikringen.
Når nævnet har truffet afgørelse, kan både du og den bygningssagkyndige indbringe sagen for domstolene. Et lovforslag fra februar 2026 om at autorisere virksomheder i stedet for personer og oprette et nyt Klagenævnet for Tilstandsrapporter blev ikke vedtaget. Forslaget er fremsat igen i oktober 2026 og er endnu ikke vedtaget. Ifølge forslaget skal klager over tilstandsrapporter, der er udarbejdet før 1. juli 2028, fortsat behandles efter de hidtidige regler. Tjek nævnets side på naevneneshus.dk, før du sender din klage.
Tjek din sag gratis
Hvordan har klagenævnet afgjort klager over tilstandsrapporter?
Beskriv kort, hvilken skade der ikke stod i tilstandsrapporten. På få minutter ser du, hvor mange lignende sager klagenævnet for bygningssagkyndige har afgjort. Vil du læse afgørelserne og have et udkast til en klage, kan du gå videre derfra.
Tjek min sag om tilstandsrapporten →
Gratis · Tager få minutter · Intet login. Borgerhjælpen er et informationsværktøj og giver ikke juridisk rådgivning.
Læs også
- Tilstandsrapport og vådrum: hvornår er en fejl overset?
- Klage over tilstandsrapport: når den bygningssagkyndige har overset en skade
- Tilstandsrapport og kælder: hvad skal undersøges i kælder og krybekælder?
Kilder
- Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. (huseftersynsordningen)
- Lov nr. 1532 af 21. december 2010 om beskikkede bygningssagkyndige m.v.
- Bekendtgørelse om Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige
- Forretningsorden for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, §§ 9-11 og 31-32
- Nævnenes Hus: Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige
- Forslag til lov om autorisation af virksomheder på huseftersynsområdet (L 6, fremsat oktober 2026, ikke vedtaget)
- Sikkerhedsstyrelsen: Hvad skal som udgangspunkt ikke registreres i en tilstandsrapport (vejledning, 2019)
- Sikkerhedsstyrelsen: Symboler angiver skader og fejl ved huseftersyn