Er mobilregningen højere end aftalt, kan du klage skriftligt til selskabet, som skal svare inden 3 måneder og ikke må kræve det omstridte beløb betalt, mens klagen behandles. Prisstigninger skal varsles mindst 1 måned før, og du kan opsige uden omkostninger. Teleankenævnet ser især på, om forbruget er registreret korrekt, om ændringer er varslet, og om du har reageret i tide.

Uenig med dit tele- eller internetselskab? Se gratis, hvor mange lignende sager Teleankenævnet har afgjort.

Tjek min sag →

Hvad siger reglerne?

Der er to typer sager, når en regning er højere end forventet. Den ene handler om prisen: Har selskabet hævet prisen eller fjernet en rabat? Den anden handler om forbruget: Er der registreret opkald, data eller tjenester, som du ikke mener at have brugt?

Prisændringer skal varsles

Efter slutbrugerbekendtgørelsens § 6 skal teleselskabet varsle ændringer i priser og vilkår, som er til ugunst for dig, mindst 1 måned før de træder i kraft. Varslet skal være klart, gives på et varigt medium (fx e-mail eller brev, som du kan gemme) og fortælle, at du kan opsige aftalen uden omkostninger. Du kan opsige indtil 1 måned efter varslingen. Prisnedsættelser kan gennemføres uden varsel.

Hvad står der i aftalen?

Før du bestiller, skal selskabet give dig et kort aftaleresumé med pris, binding og de vigtigste vilkår (§ 4). Oplysningerne bliver en del af aftalen og må kun ændres, hvis I udtrykkeligt aftaler det. Er en pris aftalt, er det derfor den, der som udgangspunkt gælder.

Hjælp til at holde styr på forbruget

Betaler du efter forbrug, skal selskabet tilbyde saldooplysning, så du kan se dit forbrug, og saldokontrol, hvor abonnementet spærres, når forbruget når et beløb, I har aftalt (§§ 12–13). Saldokontrol skal tilbydes gratis, når aftalen indgås. Du kan også få en specificeret regning, der viser de enkelte poster (§ 14).

Når du klager over regningen

Klager du over registreret forbrug og betaling, skal selskabet træffe en skriftlig afgørelse senest 3 måneder efter, at du klagede første gang (§ 16). Mens klagen behandles, skal opkrævningen af det omstridte beløb stilles i bero, og forbindelsen må ikke lukkes. Selskabet kan dog spærre for udgående opkald, hvis forbruget i perioden bliver usædvanligt højt. Får du ikke medhold, skal selskabet vente 4 uger med at kræve beløbet og oplyse dig om, at du kan klage videre (§ 17).

Efteropkrævning og forældelse

Har selskabet glemt at opkræve en ydelse, kan det som udgangspunkt kræve betaling senere. Krav forælder dog normalt efter 3 år efter forældelsesloven.

Hvad lægger nævnet vægt på?

Teleankenævnet tager udgangspunkt i, at du som abonnent hæfter for det forbrug, der er registreret på dit nummer. Det kan fraviges, hvis selskabet ikke har oplyst ordentligt om priser og risici, eller hvis det vil være urimeligt at holde dig fast på regningen.

En fejl i din favør kan blive rettet

I en sag fra 2025 mente en forbruger, at selskabet havde hævet prisen uden varsel. Nævnet gennemgik regningerne og fandt, at prisstigningen var varslet korrekt, og at regningen var steget, fordi en ydelse ved en fejl ikke var blevet opkrævet tidligere. Selskabet måtte gerne begynde at opkræve den, da fejlen blev opdaget. Forbrugeren fik ikke medhold.

Gamle beløb kan være forældede

I en principiel sag fra 2025 havde et selskab ved en fejl ikke opkrævet betaling for en tv-pakke i flere år og sendte derefter en samlet regning. Nævnet fandt, at selskabet kunne kræve betaling, men at en del af kravet var forældet. Forbrugeren blev derfor delvist fritaget for betaling.

Rykkergebyrer under en klagesag

Nævnet har flere gange kritiseret selskaber, der sender rykkere eller inkasso, mens en klage behandles. I en sag fra 2026 fik en forbruger ikke medhold i selve klagen over abonnementet, men selskabet skulle kreditere rykkergebyrer og lukkegebyr, fordi det ikke havde stillet opkrævningen i bero som krævet.

Forbrug i udlandet og på færger

Mange sager om høje regninger handler om forbrug uden for Danmark. Her lægger nævnet vægt på, om selskabet har sendt tydelige prisoplysninger, og om forbrugeren selv har hævet en beløbsgrænse. Læs mere i vores artikel om roaming.

  • Sammenlign regningen med ordrebekræftelsen og aftaleresuméet.
  • Bed om en specificeret regning, hvis du ikke kan se, hvad beløbet dækker.
  • Tjek, om du har fået et varsel om prisstigning, og hvornår.
  • Klag skriftligt og hurtigt, og gem selskabets svar.

Typiske årsager til en højere regning

Når en regning pludselig er højere end normalt, skyldes det ofte en af disse ting:

  • En introduktionsrabat eller kampagnepris er udløbet. Det skal fremgå af aftaleresuméet, hvor længe rabatten gælder.
  • Forbrug i udlandet, på færger eller på fly, som ikke er dækket af abonnementet.
  • Køb af tjenester eller billetter, der betales over mobilregningen.
  • Dobbeltopkrævning, fx når du skifter abonnement eller teknologi hos samme selskab.
  • Efteropkrævning af noget, selskabet har glemt at opkræve tidligere.
  • Rykker-, lukke- eller genåbningsgebyrer.

Er du i tvivl, så bed selskabet om en specificeret regning for perioden. Den skal efter slutbrugerbekendtgørelsens § 14 tilbydes gratis, også i forbindelse med en klagesag. Kan selskabet ikke forklare en post, er det et godt udgangspunkt for en klage.

Hvad viser afgørelserne?

Borgerhjælpens database rummer omkring 90 offentliggjorte afgørelser fra Teleankenævnet, der er registreret som regningsklager, fra 2004 til 2026, heraf omkring 30 fra 2021 og frem. Mange af de nyere sager handler om forbrug i udlandet, forsinket opkrævning, dobbeltopkrævning ved skift af abonnement, teknikerbesøg og rykkergebyrer.

Udfaldene er blandede. Forbrugere har fået helt eller delvist medhold, når selskabet ikke har varslet en ændring, har opkrævet for noget, der ikke var aftalt, eller har inddrevet et omstridt beløb for tidligt. Når regningen derimod svarer til aftalen og det registrerede forbrug, har nævnet typisk ikke givet medhold.

Frister og klagevej

Klag først skriftligt til teleselskabet. Selskabet skal svare inden 3 måneder (6 måneder, hvis det skal måle forbruget i en periode for at finde fejlen). Svarer selskabet ikke inden for rimelig tid, eller er du uenig i svaret, kan du klage til Teleankenævnet.

Det koster 175 kr. at klage til Teleankenævnet. Gebyret betales tilbage, hvis du får helt eller delvist medhold. Nævnet behandler forbrugerklager over mobil, fastnet og internet, og der skal være et konkret økonomisk mellemværende. Sagsbehandlingen tager typisk 3–6 måneder. Husk, at krav normalt forælder efter 3 år.

Tjek din sag gratis

Hvordan har Teleankenævnet afgjort sager som din?

Beskriv kort, hvad du og selskabet er uenige om. På få minutter ser du, hvor mange lignende sager Teleankenævnet har afgjort. Vil du læse afgørelserne og have et udkast til en klage, kan du gå videre derfra.

Tjek min sag →

Gratis · Tager få minutter · Intet login. Borgerhjælpen er et informationsværktøj og giver ikke juridisk rådgivning.

Læs også

Kilder