Fugt og skimmel skal stå i tilstandsrapporten, hvis der var synlige tegn på det ved besigtigelsen, fx fugtskjolder, afskalninger, lugt eller konstruktioner med nærliggende risiko for fugtskader. Nævnet lægger afgørende vægt på, om fugten var til stede og kunne ses dengang, og ikke kun på, at den findes i dag.
Overså tilstandsrapporten en skade? Se gratis, hvor mange lignende sager klagenævnet har afgjort.
Hvad siger reglerne?
Fugt er den skadetype, der oftest går igen i klager over tilstandsrapporter. Reglerne står i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. og bekendtgørelsen om huseftersynsordningen. Den bygningssagkyndige skal registrere fugtskader og tegn på fugt, som kan ses ved en visuel gennemgang, og konstruktioner, der efter erfaring giver nærliggende risiko for fugtskader.
Hvad er en skade i huseftersynsordningens forstand?
Tilstandsrapporten skal beskrive skader og tegn på skader, som kan ses ved en visuel gennemgang af de tilgængelige dele af huset. Den bygningssagkyndige åbner ikke konstruktioner, flytter ikke inventar af betydning og undersøger ikke det, der er skjult. Skaderne gives en farve efter, hvor alvorlige de er: rød for kritiske skader, gul for alvorlige skader, grå for mindre alvorlige skader og sort for forhold, der bør undersøges nærmere. Tidligere brugtes karakterer som K1, K2 og K3. Et forhold, der blot er gammelt eller umoderne, er ikke i sig selv en skade.
Tegn, der forventes registreret
- Fugtskjolder, misfarvninger og afskalninger på vægge, lofter og gulve.
- Saltudfældninger og fugtopstigning i kældervægge og sokler.
- Muggen lugt, som kan pege på skimmel bag overflader.
- Utætte inddækninger, skotrender og vinduer, hvor vand kan trænge ind.
- Materialer, der ikke tåler fugt, placeret på fugtige steder, fx trægulve direkte i en fugtig kælder.
Den bygningssagkyndige kan supplere med fugtmålinger, men skal ikke åbne konstruktioner. Skimmel bag en forsatsvæg eller under et gulv, uden synlige tegn eller lugt, kan normalt ikke forventes fundet.
Tidspunktet er afgørende
Fugt kan opstå hurtigt, fx efter en hård vinter, en utæt tagrende eller ændret brug af et rum. Det gælder også, når et rum bliver tømt for møbler, og ventilationen ændrer sig, eller når en ny ejer begynder at bruge kælderen til ophold. Derfor er det vigtigt for nævnet, om fugten var der på besigtigelsesdagen. Skønsmanden vurderer det ud fra skadens udseende, omfang og årsag.
Hvad lægger nævnet vægt på?
Nævnet lægger vægt på skønsmandens vurdering af, hvornår fugten opstod, og om der var synlige tegn eller en konstruktion med nærliggende risiko for skade.
I en sag fra 2026 var et trægulv lagt i en kælder fra omkring 1914, hvor der var tegn på fugtopstigning i kældervæggene. Nævnet fandt, at trægulvet i kælderen udgjorde en nærliggende risiko for skade og burde have været registreret. Ejerskifteforsikringen dækkede, så erstatningen svarede til selvrisikoen på 5.000 kr.
I en anden sag fra 2026 burde den bygningssagkyndige have registreret en utæthed ved et vindue og en gavlbeklædning og den skade på gulvet, som utætheden havde givet, som en rød skade. Erstatningen blev fastsat til selvrisikoen på 5.300 kr.
I en sag fra 2025 klagede køberne over opfugtning og skimmel i tagrummet og i kælderen. Nævnet fandt det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at opfugtningen ved skotrenderne havde været til stede, da den bygningssagkyndige var i huset, og der var derfor ikke erstatningsansvar. Nævnet fandt heller ikke grundlag for en disciplinærsag.
- Var der synlige tegn på fugt eller lugt ved besigtigelsen?
- Peger skønsmanden på, at fugten er gammel eller ny?
- Er fugten opstået efter en ændring, fx nyt gulv eller ny brug af rummet?
- Står fugt eller risiko for fugt allerede andetsteds i rapporten?
Hvad viser afgørelserne?
Borgerhjælpens database rummer omkring 825 offentliggjorte afgørelser fra klagenævnet for bygningssagkyndige fra 2001 til 2026, hvor fugt eller skimmel indgår i sagen. 194 af dem er fra 2021 eller senere. Ser man på konklusionen i de nyere afgørelser, blev den bygningssagkyndige i omkring halvdelen af sagerne pålagt at betale erstatning for mindst ét af klagepunkterne. I næsten lige så mange fandt nævnet, at der ikke var erstatningsansvar, og enkelte sager blev afvist. Tallene viser tidligere sager og siger ikke noget om udfaldet af en bestemt sag.
Det er værd at vide, at en sag ofte indeholder mange klagepunkter, og at erstatningen kan dreje sig om andre forhold end fugt eller skimmel. Erstatningen er også ofte begrænset til selvrisikoen på ejerskifteforsikringen, i de afgjorte sager typisk 5.000 kr., fordi forsikringen dækker resten. For ejerskifteforsikringer tilbudt fra 1. januar 2025 er selvrisikoen 6.100 kr. pr. forhold.
Frister og klagevej
- Klag til den bygningssagkyndige. Nævnet behandler kun sagen, hvis du først har klaget til den bygningssagkyndige eller firmaet bag rapporten.
- Anmeld forholdene til ejerskifteforsikringen. Har du en ejerskifteforsikring, skal alle de forhold, du klager over, være anmeldt til forsikringen, og selskabets afgørelse skal sendes til nævnet, før sagen kan behandles på et møde. Dækker forsikringen, kan nævnet højst tilkende et beløb svarende til din selvrisiko.
- Send klagen til nævnet. Klagegebyret er 275 kr. og betales samtidig med klagen. Sagen går først i gang, når gebyret er betalt.
- Syn og skøn. Nævnet sender ofte en skønsmand ud. Ændr ikke forholdene i huset, før skønsmanden har været der. Får du ikke fuldt medhold, kan du skulle betale en del af udgiften, dog højst 3.500 kr. Den bygningssagkyndige kan pålægges at betale hele udgiften.
- Afgørelse. Afgørelsen forkyndes for den bygningssagkyndige, som herefter har 30 dage til at betale.
Frister
- Klagefrist: 5 år fra den aftalte overtagelsesdag, dog senest 6 år fra tilstandsrapportens dato, medmindre den bygningssagkyndige har handlet svigagtigt eller groft uagtsomt eller har givet en garanti for et længere tidsrum.
- Forældelse: Et krav forældes som udgangspunkt 3 år efter, at du fik eller burde have fået kendskab til det. Kender du til skaden, kan du altså ikke vente til slutningen af femårsfristen.
- Mindstegrænse: Nævnet har en mindstegrænse på 5.000-8.000 kr. Mindre forhold giver normalt ikke erstatning.
Tjek din sag gratis
Hvordan har klagenævnet afgjort klager over tilstandsrapporter?
Beskriv kort, hvilken skade der ikke stod i tilstandsrapporten. På få minutter ser du, hvor mange lignende sager klagenævnet for bygningssagkyndige har afgjort. Vil du læse afgørelserne og have et udkast til en klage, kan du gå videre derfra.
Tjek min sag om tilstandsrapporten →
Gratis · Tager få minutter · Intet login. Borgerhjælpen er et informationsværktøj og giver ikke juridisk rådgivning.
Læs også
- Klage over tilstandsrapport: når den bygningssagkyndige har overset en skade
- Tilstandsrapport og tag: hvad skulle den bygningssagkyndige have set?
- Klage over tilstandsrapport: tal, frister og sådan klager du
Kilder
- Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.
- Bekendtgørelse om huseftersynsordningen
- Bekendtgørelse om beskikkede bygningssagkyndige
- Bekendtgørelse om Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige
- Forældelsesloven § 3
- Nævnenes Hus: Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, vejledning inden du klager
- Nævnenes Hus: Relevant lovgivning for klagenævnet for bygningssagkyndige
- Retsinformation.dk (gældende love og bekendtgørelser)