I badeværelser og andre vådrum skal den bygningssagkyndige registrere synlige skader og forhold med nærliggende risiko for vandskader, fx revnede fuger, forkert fald mod afløb og løse fliser. Den bygningssagkyndige bryder ikke fliser op, så en skjult manglende membran kan ikke altid ses. Nævnet har i flere sager givet erstatning, når fejlen kunne ses.

Overså tilstandsrapporten en skade? Se gratis, hvor mange lignende sager klagenævnet har afgjort.

Tjek min sag om tilstandsrapporten →

Hvad siger reglerne?

Et vådrum er et rum, hvor gulv og vægge bliver udsat for vand, typisk badeværelset og bryggerset. Fejl i vådrum kan give skjulte vandskader i gulve og vægge, og derfor er de et fast punkt i tilstandsrapporten. Reglerne står i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. og i bekendtgørelsen om huseftersynsordningen, og Sikkerhedsstyrelsen har udgivet vejledning til de bygningssagkyndige om, hvordan vådrum gennemgås.

Hvad er en skade i huseftersynsordningens forstand?

Tilstandsrapporten skal beskrive skader og tegn på skader, som kan ses ved en visuel gennemgang af de tilgængelige dele af huset. Den bygningssagkyndige åbner ikke konstruktioner, flytter ikke inventar af betydning og undersøger ikke det, der er skjult. Skaderne gives en farve efter, hvor alvorlige de er: rød for kritiske skader, gul for alvorlige skader, grå for mindre alvorlige skader og sort for forhold, der bør undersøges nærmere. Tidligere brugtes karakterer som K1, K2 og K3. Et forhold, der blot er gammelt eller umoderne, er ikke i sig selv en skade.

Hvad gennemgår den bygningssagkyndige i et vådrum?

  • Fuger mellem fliser og i hjørner, især i brusenichen.
  • Fald mod gulvafløbet og højden mellem gulvafløb og dørtærskel, så vand ikke løber ud af rummet.
  • Fliser og klinker, som kontrolleres for manglende vedhæftning, fx ved at banke på dem.
  • Rørgennemføringer, afløb og tætning omkring dem.
  • Gulvkonstruktionen, fx om der er træ eller andet organisk materiale under fliserne.

Den bygningssagkyndige skal ikke bryde fliser op. Om der er en vådrumsmembran under fliserne, kan derfor ikke altid fastslås. Kravene til vådrum har ændret sig over tid, og nævnet ser på, hvilke krav der gjaldt, da rummet blev bygget. Et ældre badeværelse, der ikke lever op til nutidens krav, er derfor ikke automatisk en skade, men forhold, der giver en nærliggende risiko for vandskader, skal stadig registreres. Et gulv af træ eller andet organisk materiale under fliser er et eksempel på en konstruktion, der kræver ekstra opmærksomhed.

Hvad lægger nævnet vægt på?

Nævnet ser på, om forholdet var synligt eller kunne findes ved en almindelig gennemgang, og om det gav en nærliggende risiko for skade.

I en sag fra 2025 konstaterede skønsmanden hårfine revner i en flisefuge i en bruseniche, men kunne ikke vurdere, om de var der, da tilstandsrapporten blev udarbejdet. Nævnet fandt det derfor ikke sandsynliggjort, at forholdet kunne ses ved besigtigelsen, og der var ikke erstatningsansvar for det punkt. Rapportens beskrivelse af klinker med manglende vedhæftning i brusenichen blev anset for tilstrækkelig. Den bygningssagkyndige blev dog pålagt erstatning for andre forhold uden for badeværelset.

I en anden sag fra 2025 var en rørgennemføring i en bruseniche placeret tættere på gulvet, end vådrumsanvisningerne tilsiger. Nævnet fandt, at forholdet udgjorde en nærliggende risiko for skade og burde have været registreret. Erstatningen for punktet blev fastsat ud fra skønsmandens overslag på 9.500 kr.

I en sag fra 2023 klagede køberne bl.a. over klinker uden fuld vedhæftning i et køkkenalrum. Nævnet fandt, at revnede flisefuger burde have været nævnt, men at enkelte klinker uden fuld vedhæftning efter Sikkerhedsstyrelsens vejledning som udgangspunkt ikke skal med i rapporten. Nævnet bemærkede, at den undtagelse ikke gælder i vådrum. Sagen endte uden erstatning. I en anden sag fra 2023, hvor klagen bl.a. handlede om utætte gulvfuger og manglende vådrumssikring, blev den bygningssagkyndige samlet pålagt at betale 49.950 kr.

  • Var der revner i fuger eller fliser, der kunne ses?
  • Var faldet mod afløbet forkert, eller kunne vand løbe ud af rummet?
  • Er gulvet bygget på træ eller andet organisk materiale?
  • Kunne forholdet ses eller findes ved en almindelig gennemgang?

Hvad viser afgørelserne?

Borgerhjælpens database rummer omkring 140 offentliggjorte afgørelser fra klagenævnet for bygningssagkyndige fra 2001 til 2025, hvor vådrum indgår i sagen. 14 af dem er fra 2021 eller senere. Ser man på konklusionen i de nyere afgørelser, blev den bygningssagkyndige i lidt over halvdelen af sagerne pålagt at betale erstatning for mindst ét af klagepunkterne. I resten fandt nævnet, at der ikke var erstatningsansvar. Tallene viser tidligere sager og siger ikke noget om udfaldet af en bestemt sag.

Det er værd at vide, at en sag ofte indeholder mange klagepunkter, og at erstatningen kan dreje sig om andre forhold end vådrum. Erstatningen er også ofte begrænset til selvrisikoen på ejerskifteforsikringen, i de afgjorte sager typisk 5.000 kr., fordi forsikringen dækker resten. For ejerskifteforsikringer tilbudt fra 1. januar 2025 er selvrisikoen 6.100 kr. pr. forhold. Antallet af nyere sager er lille, så tallene skal læses med forsigtighed.

Frister og klagevej

  1. Klag til den bygningssagkyndige. Nævnet behandler kun sagen, hvis du først har klaget til den bygningssagkyndige eller firmaet bag rapporten.
  2. Anmeld forholdene til ejerskifteforsikringen. Har du en ejerskifteforsikring, skal alle de forhold, du klager over, være anmeldt til forsikringen, og selskabets afgørelse skal sendes til nævnet, før sagen kan behandles på et møde. Dækker forsikringen, kan nævnet højst tilkende et beløb svarende til din selvrisiko.
  3. Send klagen til nævnet. Klagegebyret er 275 kr. og betales samtidig med klagen. Sagen går først i gang, når gebyret er betalt.
  4. Syn og skøn. Nævnet sender ofte en skønsmand ud. Ændr ikke forholdene i huset, før skønsmanden har været der. Får du ikke fuldt medhold, kan du skulle betale en del af udgiften, dog højst 3.500 kr. Den bygningssagkyndige kan pålægges at betale hele udgiften.
  5. Afgørelse. Afgørelsen forkyndes for den bygningssagkyndige, som herefter har 30 dage til at betale.

Frister

  • Klagefrist: 5 år fra den aftalte overtagelsesdag, dog senest 6 år fra tilstandsrapportens dato, medmindre den bygningssagkyndige har handlet svigagtigt eller groft uagtsomt eller har givet en garanti for et længere tidsrum.
  • Forældelse: Et krav forældes som udgangspunkt 3 år efter, at du fik eller burde have fået kendskab til det. Kender du til skaden, kan du altså ikke vente til slutningen af femårsfristen.
  • Mindstegrænse: Nævnet har en mindstegrænse på 5.000-8.000 kr. Mindre forhold giver normalt ikke erstatning.

Tjek din sag gratis

Hvordan har klagenævnet afgjort klager over tilstandsrapporter?

Beskriv kort, hvilken skade der ikke stod i tilstandsrapporten. På få minutter ser du, hvor mange lignende sager klagenævnet for bygningssagkyndige har afgjort. Vil du læse afgørelserne og have et udkast til en klage, kan du gå videre derfra.

Tjek min sag om tilstandsrapporten →

Gratis · Tager få minutter · Intet login. Borgerhjælpen er et informationsværktøj og giver ikke juridisk rådgivning.

Læs også

Kilder