Mange ulykkesforsikringer dækker ikke følger, der skyldes sygdom eller tidligere lidelser, og selskabet kan gøre fradrag i méngraden. Ankenævnet for Forsikring kræver dog, at selskabet kan underbygge fradraget, og nævnet har flere gange fundet, at slidforandringer alene ikke er nok til at afvise en skade.

Har forsikringsselskabet afvist din skade? Se gratis, hvor mange lignende sager Ankenævnet for Forsikring har afgjort.

Tjek min forsikringssag →

Hvad siger reglerne?

Der findes ingen særlig lov om private ulykkesforsikringer. Det er forsikringsbetingelserne, der afgør, hvad der er dækket, og de skal læses i lyset af lov om forsikringsaftaler (forsikringsaftaleloven). Er betingelserne uklare, fortolkes de efter almindelige regler som udgangspunkt mod det selskab, der har formuleret dem.

Typiske vilkår om forudbestående lidelser

En forudbestående lidelse er en sygdom, skade eller svækkelse, som var der før ulykken. Betingelserne indeholder ofte to slags regler:

  • Undtagelse: Følger, der skyldes sygdom, sygdomsanlæg eller lidelser, er ikke dækket. Nogle betingelser siger udtrykkeligt, at det gælder, selv om lidelsen ikke gav symptomer før ulykken.
  • Fradrag: Hvis en tidligere skade eller lidelse har forværret ulykkens følger, trækkes den del fra i méngraden.

Ordlyden varierer meget fra selskab til selskab. Det er derfor afgørende at læse den præcise tekst i dine betingelser. Er en bestemmelse uklar, kan det komme selskabet til skade, fordi uklare vilkår som udgangspunkt fortolkes mod den, der har formuleret dem.

Slidforandringer

Degenerative forandringer, dvs. slid i led, sener eller ryg, ses hos mange voksne og øges med alderen. De er ofte en del af selskabets begrundelse, når en ryg-, knæ- eller skulderskade afvises. Spørgsmålet er, om det er ulykken eller sliddet, der er hovedårsagen til de varige gener.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) kan afgive en vejledende udtalelse, som også tager stilling til, om der skal ske fradrag for forudbestående lidelser.

Hvad lægger nævnet vægt på?

Ankenævnet for Forsikring ser typisk på disse forhold:

  • Var hændelsen egnet til at give skaden? Nævnet vurderer, om ulykken var kraftig nok til at give varige gener i en ellers rask krop.
  • Journaler fra før ulykken. Har du været i behandling for gener samme sted, taler det for, at generne er forudbestående.
  • Strakssymptomer. Gener, der viser sig umiddelbart efter ulykken, taler for årsagssammenhæng.
  • Fradragets omfang. Fradrag kræver, at den tidligere lidelse faktisk var til stede lige før ulykken, og kun for sammenfaldende gener.

I en sag fra 2026 fik selskabet medhold i en sag om en diskusprolaps i lænden efter et smæld i ryggen ved boldspil. Nævnet lagde vægt på, at hændelsen ikke var egnet til at give varige gener i en ellers rask ryg, og at der før ulykken var konstateret slidforandringer samme sted. I en sag fra 2025 om en hofteskade ved fodbold nåede nævnet samme resultat, bl.a. fordi scanninger viste slid og en medfødt fejlstilling, og fordi ulykken først blev nævnt i journalerne måneder senere.

Omvendt fik en klager i 2023 medhold i en sag om nakkegener. Selskabet ville trække en tidligere méngrad fra efter et piskesmæld mange år før. Nævnet fandt, at selskabet kun kunne trække den invaliditet fra, som faktisk var til stede lige før den nye ulykke, og kun for sammenfaldende gener. I en sag fra 2026 fandt nævnet, at selskabet skulle lade AES vurdere, om og hvor meget der skulle trækkes fra for tidligere rygsmerter, i stedet for selv at fastsætte fradraget. Og i en sag fra 2022 kunne selskabet ikke afvise en hurtig udbetaling efter en knæskade med henvisning til omfattende slidforandringer.

Hvad viser afgørelserne?

Borgerhjælpens database rummer omkring 395 offentliggjorte afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring om ulykkesforsikringer, hvor forudbestående lidelser, sygdomsanlæg eller slidforandringer indgår. De er afsagt fra 2020 til maj 2026. Slidforandringer nævnes i omkring en tredjedel af dem.

Ud fra resuméerne fik klageren helt eller delvist medhold i omkring 35 af de 395 sager. Tallene viser tidligere sager og siger ikke noget om udfaldet af en bestemt sag. I de fleste andre fik selskabet medhold.

Når klageren får medhold, handler det ofte om, at selskabet ikke har haft tilstrækkeligt grundlag for sit fradrag, eller at sagen skal vurderes af AES, før den kan afgøres.

Frister og klagevej

Det er en fordel for beviset, at ulykken og generne beskrives hos lægen kort efter hændelsen. Selskabet vil typisk bede om journaler fra årene før ulykken for at se, om der var gener samme sted.

Tjek før en klage

  • Hvad står der præcist i dine betingelser om sygdom, sygdomsanlæg og tidligere lidelser?
  • Havde du gener eller behandling samme sted før ulykken?
  • Fik du gener umiddelbart efter ulykken, og står det i journalen?
  • Er fradraget begrundet med konkrete lægelige oplysninger, eller kun med scanningsfund?

Sådan foregår en klage

  1. Klag først til selskabet. Nævnet kan afvise en sag, hvis du ikke først har klaget til selskabet, typisk til dets klageansvarlige. Først når selskabet har fastholdt afslaget eller ikke har svaret, kan sagen indbringes.
  2. Indsend klagen på nævnets formular. Klagen indgives på ankeforsikring.dk. Det koster et gebyr på 300 kr. Gebyret betales tilbage, hvis du får medhold, hvis sagen forliges til din fordel, eller hvis nævnet afviser sagen, fordi den ikke egner sig til behandling i nævnet.
  3. Skriftlig behandling. Sekretariatet sender klagen til selskabet og selskabets svar til dig. Nævnet skal som udgangspunkt træffe afgørelse inden 90 dage fra det tidspunkt, hvor sagen er fuldt oplyst, men fristen kan forlænges i særlige tilfælde. Nævnet oplyser selv, at en sag typisk tager 6–8 måneder. Nævnet afgør sagen på skriftligt grundlag. Kræver sagen vidneforklaringer eller syn og skøn, kan nævnet afvise den, og så må den i givet fald afgøres ved domstolene.
  4. Efter afgørelsen. Et selskab, der ikke vil følge en afgørelse, skal give nævnet skriftlig besked inden 30 dage. I så fald kan Nævnenes Hus i visse tilfælde hjælpe med at føre sagen ved domstolene.

Forældelse: Krav efter en forsikring forældes efter forsikringsaftalelovens § 29 og forældelsesloven, som udgangspunkt 3 år fra det tidspunkt, hvor du kendte eller burde kende kravet. Er skaden anmeldt til selskabet, før forældelsesfristen er udløbet, indtræder forældelse tidligst 1 år efter, at selskabet skriftligt har afvist kravet. Nævnets vedtægter gør desuden opmærksom på, at kravet kan forældes, hvis sagen ikke indbringes for domstolene senest et år efter nævnets afgørelse. Fristerne kan have betydning for, om et krav overhovedet kan gøres gældende.

Tjek din sag gratis

Hvordan har ankenævnet afgjort sager som din?

Beskriv kort, hvad forsikringsselskabet har afvist, og hvorfor. På få minutter ser du, hvor mange lignende sager Ankenævnet for Forsikring har afgjort. Vil du læse afgørelserne og have et udkast til en klage, kan du gå videre derfra.

Tjek min forsikringssag →

Gratis · Tager få minutter · Intet login. Borgerhjælpen er et informationsværktøj og giver ikke juridisk rådgivning.

Læs også

Kilder